• Specialistklinik for smerter og sport
  • Hasseris Bymidte 3, 1., 9000 Aalborg
a
  • Specialistklinik for smerter og sport
  • Brug "danmark" / sundhedsforsikring
  • Hasseris Bymidte 3, 1., 9000 Aalborg
  • +45 28259270
3

Specialer

Smerteklinik
Behandling af akutte og langvarige smerter

Idrætsklinik
Diagnosticering, behandling og genoptræning

Performanceklinik
Laktat-test, coaching og træningsplaner

Løbespecialist
Løbestilsanalyse & bodyscreening + retur til løb

3

Behandling

Lænde- og rygsmerter
Lændehold, diskus prolaps, slidgigt m.fl. 

Sportsskader
Effektiv behandling for hurtig tilbagevenden til sport

Knæsmerter
Få hjælp til alle typer knæsmerter

Børn og sport
Håndtering og behandling af smerter hos børn

Skuldersmerter
Akutte og langvarige smerter

Nakkesmerter og hovedpine
Nakkespændinger, diskusprolaps, hold i nakken, hovedpine m.fl.

Manuel behandling
Smertelindring og øget bevægelighed

Genoptræning
Efter operation eller skade

3

Viden

Smerteakademi
Få opdateret viden omkring smerter

Sportsskade akademi
Lær omkring sportsskader og håndtering heraf

Genoptræning
Lær principper for genoptræning

Artikler
Viden omkring kroppen

MR-skanning og smerter
Hvad betyder din skanning?

Idrætsskader
Overuse vs. overload - forstå forskellen

3

Om

Christoffer Lund
Specialiseret fysioterapeut

Klinikken
Find klinikken

Priser
Vilkår, tilskud, sundhedsforsikring

Book tid
Anbefalinger ved booking

M
Kontakt
BOOK TID

Fysioterapeutisk specialklinik for idrætsskader i Aalborg · Hasseris

SPORTSSKADER

IDRÆTSSKADER

Idrætsskader: overuse og overload – forstå forskellen

Du har måske mærket smerte, der langsomt er sneget sig ind uden ét bestemt uheld – eller det modsatte: en akut skade der opstod på et splitsekund i forbindelse med din sport. Begge er idrætsskader, men de er fundamentalt forskellige i årsag, forløb og behandling. Som specialiseret fysioterapeut i Aalborg forklarer jeg her, hvad der adskiller traumatiske overload-skader fra gradvise overuse-skader, hvad forskningen siger om risikofaktorer og belastningsstyring, og hvornår du bør søge hjælp.

Christoffer Lund

Aut. fysioterapeut, B.PT, CMP. med +12 års klinisk erfaring.
Klinisk ekspert i muskuloskeletal- og sportsfysioterapi.
Specialist i løbeskader og performance optimering.

Indhold

Du har måske mærket det: en smerte, der langsomt er sneget sig ind. Ikke fra ét bestemt uheld – der er ingen dramatisk episode at fortælle om – men en ømhed, der bare er blevet ved. Eller måske det modsatte: du landede forkert, drejede for hurtigt, og vidste øjeblikkeligt, at noget var galt.

Begge situationer er idrætsskader. Men de er fundamentalt forskellige i årsag, forløb og behandling.

Som fysioterapeut med speciale i muskuloskeletal og sportsfysioterapi hos SmerteSportsFysio i Aalborg arbejder jeg dagligt med begge typer. Og misforståelsen om dem er udbredt – også i populærpresse og hos mange udøvere. Lad os rydde op i det.

To typer skader – to helt forskellige mekanismer

Inden for sportsmedicin og sportsfysioterapi skelner vi overordnet mellem to typer idrætsskader:

Overload-skader er akutte, traumatiske skader. Her udsættes et væv – en muskel, en sene, et ledbånd eller en knogle – for en kraft, der i det pågældende øjeblik overstiger vævets styrke. Skaden sker med det samme. Du husker præcist hvornår og hvordan.

Overuse-skader opstår derimod uden ét enkelt identificerbart hændelsesforløb. De er resultatet af gentagen mikrotraume over tid – et kontinuerligt pres på væv, der ikke har fået tilstrækkelig tid til at restituere og tilpasse sig. Forskerne Aicale, Tarantino og Maffulli definerer det i deres store oversigtsartikel fra 2018 (Journal of Orthopaedic Surgery and Research) præcist som dette: en overuse-skade kendetegnes ved fraværet af en enkelt, identificerbar traumatisk årsag.

Overload (traume) Overuse (overbelastning)
Mekanisme Akut, enkelt hændelse Akkumuleret mikrotraume
Debut Pludselig og tydelig Gradvis og snigende
Årsag Identificerbar begivenhed Ingen enkelt årsag
Eksempler Forstuvning, fibersprængning, brud Achillesbetændelse, stressfraktur, skinnebensbetændelse
Behandling Beskyttelse → gradvis genoptræning Belastningsmodificering → Identificering af årsager → kapacitetssopbygning

Overload: skaden der sker her og nu

En overload-skade opstår, når kroppen påføres en for stor kraft – typisk med for stor hastighed. Alt væv i kroppen har en grænse for, hvad det kan modsvare. Overstiges den, rives vævet i stykker, og resultatet er en øjeblikkelig smerte, hævelse og i mange tilfælde blødning.

R

VIGTIGT AT VIDE

Inflammation efter en akut skade er ikke noget, der skal bekæmpes for enhver pris. Det er kroppens naturlige og nødvendige oprydnings- og genopbygningsproces.

Vi kender alle eksemplet: en spiller lander forkert efter et spring, vrider rundt på anklen, og den kraft, der opstår, er større end det, ledbåndet kan holde til. Resultatet er en forstuvning – eller i alvorligere tilfælde et overrevet ledbånd, en skade på selve leddet eller en brækket knogle.

Typiske overload-skader i sport:

  • Ankelforstuvning ved en forkert landing
  • Fibersprængning eller muskelforstrækning i baglåret under sprint
  • Korsbåndsruptur ved en drejebevægelse i forbindelse med håndbold eller skisport 
  • Akut senebristning, for eksempel af Achilles
  • Knoglebrud efter et styrt eller sammenstød

Symptomerne er umiddelbare og tydelige. Sammenhængen mellem årsag og virkning er klar. Behandlingen er struktureret: beskyttelse og akut smertelindring efterfulgt af en gradvis, kontrolleret genoptræning, der genopretter styrke og funktion.

Overuse: mikrotraumet der ophober sig dag for dag

Overuse-skader er på mange måder sværere at forstå – og sværere at opdage i tide – netop fordi der ikke er ét dramatisk øjeblik, der forklarer det hele.

Under fysisk aktivitet udsættes muskler, sener, knogler og ledbånd løbende for mekanisk belastning. Det er sundt og nødvendigt – kroppen tilpasser sig og bliver stærkere. Men denne tilpasning tager tid. Sker belastningen for hyppigt, for intenst, eller øges for hurtigt, opstår der mikroskopiske skader i vævet hurtigere end kroppen kan nå at reparere dem.

R

Klinisk indsigt

"Too much – too soon – for too long" – med for lidt tid til restitution. Det er ikke én hård session, der er synderen. Det er summen af mange sessioner, der tilsammen overstiger kroppens evne til at reparere og tilpasse sig.

Typiske overuse-skader du måske kender:

  • Achillessenetendinopati / achillessene betændelse – den snigende smerte der oftest rammer løbere
  • Patellar tendinopati, også kaldet "springerknæ"
  • Plantarfasciitis / svangsene betændelse – smerte under hælen, særligt om morgenen
  • Løberknæ / runnersknee
  • Skinnebensbetændelse (medial tibial stress syndrom, "shin splints")
  • Stressfraktur i en knogle
  • Rotator cuff tendinopati i skulderen

Usikker på hvordan du skal gribe din skade an?

Indre og ydre faktorer: hvad prædisponerer dig?

Det er sjældent kun ét forhold, der forklarer en overuse-skade. Typisk er det en kombination af eksterne faktorer og interne faktorer, der tilsammen tipper balancen.

R

Ydfre faktorer

  • For hurtig stigning i træningsmængde eller intensitet
  • Fejl i teknik eller bevægemønster
  • Skift i underlag, skotype eller udstyr
  • For ensidigt træningsprogram
R

Indre faktorer

  • Ledstivhed eller muskelspænding
  • Nedsat styrke eller balance
  • Tidligere skader med reduceret vævsstyrke
  • Søvnunderskud, dårlig ernæring, høj stress

En fysioterapeutisk specialist er uddannet i at udrede netop disse faktorer – og kan dermed målrette behandlingen mod både de symptomgivende strukturer og de underliggende årsager. Det er sjældent nok kun at behandle der, hvor det gør ondt.
Hos SmerteSportsFysio i Aalborg er netop denne helhedsorienterede udredning omdrejningspunktet for vores arbejde med idrætsskadede patienter fra hele Nordjylland, og endda også fra region Midtjylland. 

Balancen der afgør alt: belastning vs. kapacitet

Overuse opstår, når der er ubalance mellem belastning og kapacitet. Forestil dig en vægt med to sider (se billede).

  • Belastning: træningsmængde, intensitet, frekvens, underlag, teknik og konkurrencer
  • Kapacitet: vævets robusthed, styrke, restitution, søvn, ernæring og stresstilstand

Så længe de to sider er i balance – eller belastningen øges gradvist, så kroppen kan nå at tilpasse sig – sker der fremgang. Tipper vægten for hurtigt til belastningssiden, opstår skaden.

Den internationale olympiske komités konsensusudtalelse om belastning i sport (BJSM, Soligard et al., 2016) understreger noget vigtigt: det er ikke den absolutte belastning i sig selv, der er den store risikofaktor. Det er den relative stigning i belastning, der er den største risiko i sig selv. 

R

Eksempel

En løber, der gradvist har opbygget 60 km om ugen over måneder, er langt bedre rustet end en løber, der pludselig hopper til 60 km fra 30 km på to uger – selvom de ender på præcist det samme belastningsniveau den pågældende uge.

Paradokset: mere træning kan faktisk beskytte dig

Her er noget, der overrasker mange: atleter med høj kronisk træningsbelastning – dem der er vant til at træne meget over lang tid – har faktisk færre skader end dem, der træner mindre.

Den australske forsker Tim Gabbett beskrev dette i 2016 (British Journal of Sports Medicine) som "The Training-Injury Prevention Paradox". Pointen er, at det ikke er høj belastning, der skader dig. Det er pludselige, ukontrollerede stigninger i belastning relativt til det, din krop er vant til.

Det er her mange sportsskader opstår: ikke fordi man er svag, men fordi man er utålmodig. Den veltrænede løber, der efter en ferie pludselig springer til sit normale program. Den ambitiøse motionist, der fordobler sit træningstimetal på to uger. 

Overtræning: når ubalancen varer for længe

Bliver ubalancen mellem belastning og restitution ved over lang nok tid, kan det udvikle sig til noget mere end lokale overuse-skader. En fælles konsensusudtalelse fra European College of Sport Science og American College of Sports Medicine (Meeusen et al., 2013) beskriver et spektrum fra normal træningstilpasning til Overtraining Syndrome (OTS).

Kroppen og nervesystemet reagerer med vedvarende nedsat præstationsevne, træthed, humørsvingninger og øget skadesrisiko. Kapaciteten sidder ikke kun i sener og knogler – den sidder også i nervesystemet, hormonerne og det psykologiske overskud.

Overtræning: når ubalancen varer for længe

Bliver ubalancen mellem belastning og restitution ved over lang nok tid, kan det udvikle sig til noget mere end lokale overuse-skader. En fælles konsensusudtalelse fra European College of Sport Science og American College of Sports Medicine (Meeusen et al., 2013) beskriver et spektrum fra normal træningstilpasning til Overtraining Syndrome (OTS).

Kroppen og nervesystemet reagerer med vedvarende nedsat præstationsevne, træthed, humørsvingninger og øget skadesrisiko. Kapaciteten sidder ikke kun i sener og knogler – den sidder også i nervesystemet, hormonerne og det psykologiske overskud.

VIGTIGT

Jo tidligere du handler, desto kortere er vejen tilbage. En overuse-skade opdaget tidligt kan håndteres med relativt enkle justeringer. Ignoreret over måneder kan det tage lang tid at rehabilitere.

Usikker på hvordan du skal gribe din skade an?

En vigtig misforståelse: hvile løser ikke overuse

Et af de mest udbredte råd ved overuse-skader er at "hvile sig rask". Det lyder logisk. Men det er sjældent løsningen alene.

Hvile lindrer symptomerne kortvarigt – men adresserer ikke den underliggende ubalance. Og langvarig inaktivitet reducerer faktisk vævets styrke og robusthed, så du risikerer at stå svagere, når du vender tilbage. Den moderne tilgang handler om at finde den mængde og intensitet af belastning, der giver kroppen mulighed for at hele og tilpasse sig – uden at forværre skaden. Ikke for lidt, ikke for meget. Præcis nok til at drive adaptation fremad.

Det er her en erfaren sportsfysioterapeut kan gøre en reel forskel: ved at identificere de interne og eksterne faktorer, der driver din overuse, og hjælpe dig med at justere belastningen og opbygge kapaciteten – mens du fastholder din træning i videst muligt omfang.

Hvornår bør du søge hjælp?

Ved overload skader

  • Kraftig hævelse, misfarvning eller deformitet
  • Manglende evne til at belaste området
  • Mistanke om brud, rupteret sene eller ledbånd

Ved overuse-skader

  • Ingen bedring inden for 1–2 uger trods modificeret træning
  • Smerten er tiltagende over tid
  • Gentagne symptomer på det samme sted
  • Usikkerhed om du overbelaster dig selv

Hvad betyder det for dig som udøver?

  1. Overuse er ikke en tilfældig ulykke. Det er et forudsigeligt resultat af, at belastning stiger hurtigere end kroppen kan følge med. Det kan forebygges.
  2. Overload er ikke din skyld. Akutte skader sker. Men god opbygning af styrke, koordination og robusthed reducerer risikoen.
  3. Hvile er sjældent svaret alene. Både overuse og overload kræver aktiv, gradvis genoptræning – ikke passiv ventetid.
  4. Årsagen sidder sjældent kun der, hvor det gør ondt. En grundig udredning af interne og eksterne faktorer er afgørende for, at behandlingen virker – og skaden ikke vender tilbage.

Usikker på din idrætsskade?

Specialiseret udredning og behandling af sportsskader mhp. at få dig sikkert og effektivt tilbage til din sport.
Book en tid eller send en mail, så finder vi den rette vej frem.

Denne artikel er skrevet på baggrund af aktuel forskning og min kliniske erfaring som specialiseret fysioterapeut med speciale i muskuloskeletal fysioterapi og smertevidenskab. Artiklen erstatter ikke individuel rådgivning.

Videnskabelige referencer

  1. Aicale, R., Tarantino, D., & Maffulli, N. (2018). Overuse injuries in sport: a comprehensive overview. Journal of Orthopaedic Surgery and Research, 13(1). doi:10.1186/s13018-018-1017-5
  2. Renström, P., & Johnson, R. J. (1985). Overuse injuries in sports. A review. Sports Medicine, 2(5), 316–333.
  3. Meeusen, R., et al. (2013). Prevention, diagnosis, and treatment of the Overtraining Syndrome. European Journal of Sport Science, 13(1), 1–24.
  4. Soligard, T., et al. (2016). How much is too much? (Part 1) International Olympic Committee consensus statement on load in sport and risk of injury. British Journal of Sports Medicine, 50(17), 1030–1041.
  5. Gabbett, T. J. (2016). The training—injury prevention paradox: should athletes be training smarter and harder? British Journal of Sports Medicine, 50(5), 273–280.
  6. Bahr, R. (2009). No injuries, but plenty of pain? On the methodology for recording overuse symptoms in sports. British Journal of Sports Medicine, 43(13), 966–972.