• Specialistklinik for smerter og sport
  • Hasseris Bymidte 3, 1., 9000 Aalborg
a
  • Specialistklinik for smerter og sport
  • Brug "danmark" / sundhedsforsikring
  • Hasseris Bymidte 3, 1., 9000 Aalborg
  • +45 28259270
3

Specialer

Smerteklinik
Behandling af akutte og langvarige smerter

Idrætsklinik
Diagnosticering, behandling og genoptræning

Performanceklinik
Laktat-test, coaching og træningsplaner

Løbespecialist
Løbestilsanalyse & bodyscreening + retur til løb

3

Behandling

Lænde- og rygsmerter
Lændehold, diskus prolaps, slidgigt m.fl. 

Sportsskader
Effektiv behandling for hurtig tilbagevenden til sport

Knæsmerter
Få hjælp til alle typer knæsmerter

Børn og sport
Håndtering og behandling af smerter hos børn

Skuldersmerter
Akutte og langvarige smerter

Nakkesmerter og hovedpine
Nakkespændinger, diskusprolaps, hold i nakken, hovedpine m.fl.

Manuel behandling
Smertelindring og øget bevægelighed

Genoptræning
Efter operation eller skade

3

Viden

Smerteakademi
Få opdateret viden omkring smerter

Sportsskade akademi
Lær omkring sportsskader og håndtering heraf

Genoptræning
Lær principper for genoptræning

Artikler
Viden omkring kroppen

MR-skanning og smerter
Hvad betyder din skanning?

Idrætsskader
Overuse vs. overload - forstå forskellen

3

Om

Christoffer Lund
Specialiseret fysioterapeut

Klinikken
Find klinikken

Priser
Vilkår, tilskud, sundhedsforsikring

Book tid
Anbefalinger ved booking

M
Kontakt
BOOK TID

SMERTEVIDENSKAB

PATIENTUNDERVISNING

MR-scanning og smerter: Hvad betyder din skanning?

Du har fået en svar på din MR-skanning, røntgen eller ultralydsskanning og læser ord som diskusprotrusion, degenerative forandringer, forkalkninger eller slidgigt. Det lyder alvorligt – men er det rent faktisk det? Som specialiseret fysioterapeut i Aalborg forklarer jeg her, hvad en scanning faktisk kan og ikke kan fortælle om dine smerter, og gennemgår forskning på de mest gængse områder indenfor lænden, nakken, knæet og skulderen.

Christoffer Lund

Aut. fysioterapeut, B.PT, CMP. med +12 års klinisk erfaring.
Klinisk ekspert i muskuloskeletal- og sportsfysioterapi.
Specialist i løbeskader og performance optimering.

Indhold

En skanning viser anatomi – ikke smerter

Det vigtigste budskab er dette: En MR-scanning viser anatomiske strukturer. Den viser ikke smerter.

Det lyder måske simpelt, men det har stor betydning for, hvordan du tolker dit scanningssvar. Smerter opstår ikke automatisk, fordi der er en forandring at se på en scanning. Og omvendt kan du have betydelige smerter, uden at der er noget at se.

Forskning bekræfter dette igen og igen. I et stort systematisk review publiceret i American Journal of Neuroradiology (Brinjikji et al., 2015) kiggede man på MR-skanninger af over 3.000 raske personer uden rygsmerter. Man fandt, at en lang række af de forandringer, vi typisk ser på en scanning, steg markant med alderen – også hos folk uden nogen form for smerter. Diskusdegeneration, diskusudbulning, diskusprotrusion og spinalstenose viste sig alle at være aldersrelaterede fænomener langt mere end smertemarkører.

R

Klinisk indsigt

En skanning viser, hvordan din krop ser ud indeni – ikke hvorfor du har ondt. Mange af de fund, der lyder alvorlige på papiret, er aldersrelaterede forandringer vi alle udvikler, ligesom rynker og grå hår.

Hvornår er en skanning relevant?

Det er vigtigt at understrege, at skanninger langt fra er ubrugelige. De er et afgørende redskab i diagnosticering og udelukkelse af alvorlig sygdom, herunder:

  • Frakturer og knoglebrud
  • Cancer eller svulster
  • Alvorlig nerverodspåvirkning med objektive udfald (kraftnedsættelse, føleforstyrrelser)
  • Infektioner i knoglevæv

Oplever du disse uforklarlige symptomer, der kan pege i retning af ovenstående skal du kontakt læge, og her vil den rette billeddiagnostik være relevant.
Men ved langt de fleste muskuloskeletale smertetilstande – rygsmerter, skuldersmerter, hoftesmerter, skuldersmerter, nakkersmerter – er en scanning sjældent nødvendig for at komme i gang med en meningsfuld og effektiv behandling.

Smerter er mere end anatomi

Hvis strukturelle forandringer kun i begrænset omfang forklarer smerter, hvad gør så? Moderne smerteforskning peger på, at smerter er en kompleks oplevelse, der påvirkes af biologiske, psykologiske og sociale faktorer – det vi kalder den biopsykosociale model.

Det betyder, at faktorer som søvn, stress, forventninger, tidligere oplevelser med smerte, frygt for bevægelse og det generelle mentale velvære alle kan spille en afgørende rolle i, om du oplever smerter – og ikke mindst om de bliver kroniske/langvarige. Bemærk dog at kronisk i dette tilfælde intet fortæller om, hvorvidt du kan blive smertefri eller ej. 

I studier på skulderpatienter med rotator cuff-læsioner er det fundet, at mentalt helbred og patientens egne forventninger til behandlingen har en stærkere sammenhæng med smerter og funktion end selve skanningsfundene. De patienter, der forventede, at fysioterapi ville hjælpe, klarede sig bedre – uanset hvad der stod i skanningsvaret.

R

Klinisk indsigt

Smerter er ikke et nøjagtigt signal om vævsskade – de er hjernens fortolkning af en situation. Det betyder, at behandling, der adresserer hele mennesket, næsten altid virker bedre end behandling, der kun fokuserer på det, der ses på en skanning.

Usikker på hvad dit scanningssvar betyder for dig?

Specialiseret udredning og behandling af smerter og sportsskader. Book en tid, så gennemgår vi dit skanningssvar og finder den rette vej frem – sammen.

Ryggen: Degenerative forandringer er normale forandringer

Når dit rygscanningssvar indeholder ord som diskusprotrusion, signaltab i diskus, osteofytter eller facetledsdegeneration, kan det lyde alvorligt. Men langt de fleste af disse fund er det, vi med rette kan kalde aldersrelaterede vævsforandringer – lidt ligesom rynker og grå hår, bare på indersiden.

Her er en oversigt over de mest almindelige fund og hvad de faktisk betyder:

  • Diskusprotrusion: En type diskusprolaps hvor diskusmaterialet buler lidt udad. Hver 3. person uden smerter har en diskusprotrusion.
  • Diskusudbulning: Diskus buler symmetrisk udad i mere end halvdelen af sin omkreds. Dette er ikke det samme som en prolaps.
  • Annular fissur: En lille revne i diskussens ydre bruskring. Helt normal og uden sammenhæng med smerter.
  • Signaltab/højdetab i diskus: Diskus indeholder lidt mindre væske. Normalt selv i 20'erne.
  • Osteofytter: Knoglenydannelse ved ryghvirvlerne. Over 83% af 50-årige har dette i nakken.
  • Spinalstenose: Indsnævring af rygmarvskanalen. Næsten alle udvikler dette med alderen – de fleste uden symptomer.
  • Spondylolisthese: En ryghvirvel er forskudt lidt i forhold til den underliggende. Halvdelen af alle 80-årige har dette – smertefrit.

Et 10-årigt opfølgningsstudie publiceret (Tonosu et al., 2017) fulgte en stor gruppe mennesker og fandt ingen sammenhæng mellem strukturelle forandringer i ryggen på en scanning og rygsmerter over tid. Det vil sige, at de mennesker med flest fund på scanningen ikke nødvendigvis fik mest ondt – og omvendt.

R

Klinisk indsigt

Du behøver ikke ændre på disse forandringer for at blive smertefri. Ryggens "slid" er ikke en diagnose – det er et normalt billede af en krop, der har levet på lige vilkår med at vi får grå hår og rynker i panden.

Skulderen: Skanningsfund hos raske er reglen – ikke undtagelsen

Det samme mønster ser vi i skulderen. I et studie publiceret i American Journal of Roentgenology (Girish et al., 2011) fandt man, at hele 96% af raske mænd uden skuldersmerter i alderen 40–70 år havde abnormaliteter i skulderen ved ultralydsscanning. Det inkluderede fortykkelse af slimsækken, ledforandringer og senevævsforandringer.

Et japansk befolkningsstudie (Minagawa et al., Journal of Orthopaedics, 2013) fandt, at over 50% af 80-årige havde rotator cuff-læsioner. Overraskende nok havde mere end 65% af personerne med læsioner ingen smerter overhovedet. Et studie på unge baseball- og tennisspillere (Connor et al., American Journal of Sports Medicine, 2003) fandt rotator cuff-læsioner hos 40% af de aktive atleter – ingen af dem havde smerter, og ved 5-års opfølgning udviklede ingen symptomer.

Hos elitesvømmere, volleyballspillere og gymnaster ses store strukturelle forandringer i skulderleddet – på trods af at atleterne præsterer på højt niveau uden smerter.

Hvad angår skulderimpingement (subacromial smertesyndrom) understreges dette yderligere af et vigtigt fund: I veldokumenterede studier – herunder Paavola et al. (British Journal of Sports Medicine, 2021) med over 200 deltagere – har man sammenlignet ægte pladsgørende skulderoperationer med placeboperationer, hvor patienten blev skåret op, men intet blev foretaget. Resultatet var identisk – begge grupper oplevede samme reduktion i smerter. Det fortæller os, at smerteforbedringsmekanismen i skulderen ikke udelukkende handler om den anatomi, vi ser på en scanning.

Hoften: Hoftedysplasi som eksempel på diagnostisk usikkerhed

Et andet godt eksempel er hoftedysplasi – en tilstand hvor hofteskålen ikke dækker hele lårbenshovedet fuldt ud. I mange år har man troet, at dette automatisk øgede risikoen for smerter, slidgigt og nedsat funktion.

Men det viser sig at være langt mere nuanceret. Der er ingen studier, som har påvist en direkte årsagssammenhæng mellem hoftedysplasi, smerter og nedsat funktion. Faktisk kan hoftedysplasi i visse sportsgrene – særligt dem med store bevægeudslag i hoften – se ud til at være en fordel for præstationsevnen.

Hoftedysplasi er en udbredt tilstand hos mennesker uden smerter, og mange lever hele livet uden at mærke noget. At have hoftedysplasi kan heller ikke forudsige, om du vil få hoftesmerter senere i livet.

R

Klinisk indsigt

En diagnose på en scanning er ikke en dom. At have hoftedysplasi, en diskusprotrusion eller en rotator cuff-læsion betyder ikke, at du er "skadet" – det betyder, at din krop ser ud som de flestes gør. 

Knæet: Meniskskader og bruskforandringer hos smertefrie

Knæet er endnu et godt eksempel på kløften mellem det, vi ser på en scanning, og det, patienten oplever.

En stor MR-undersøgelse af 230 knæ hos raske, smertefrie voksne (Subhawong et al., Skeletal Radiology, 2020) fandt, at 97% af knæene viste mindst ét abnormalt fund. Hos 30% var der menisktårer – uden at nogen af personerne havde smerter. Brusk- og knoglemarvsforandringer ved knæskallen var til stede hos henholdsvis 57% og 48% af knæene.

Dette stemmer overens med et klassisk studie fra New England Journal of Medicine (Englund et al., 2008), der fulgte et stort samfundsbaseret kohorte og fandt, at meniskforandringer hos midaldrende og ældre er hyppige – og oftest uden smerter. Forfatterne konkluderede, at sådanne tilfældighedsfund på scanninger ikke bør bruges som begrundelse for operation.

Det samme gælder forreste knæsmerter (patellofemoralt smertesyndrom). Man troede tidligere, at bruskforandringer ved knæskallen – kaldet chondromalacia patellae – var årsagen. Men forskning har gentagne gange vist, at bruskforandringer og knæsmerter ikke nødvendigvis hænger sammen. Der kan sagtens ses forandringer på scanningen hos folk uden smerter, ligesom der kan være smerter uden noget at se.

Nakken: Forandringer der ses hos næsten alle

Nakkesmerter er et af de mest udbredte smerteproblemer i Danmark, og mange tror, at nakkeforandringer synlige på en scanning er den direkte årsag.

Men en stor befolkningsundersøgelse af 1.581 personer i alderen 18 til 97 år (Tao et al., European Spine Journal, 2021) viste, at degenerative forandringer i nakken er ekstremt udbredte og stiger markant med alderen – uanset om man har smerter eller ej. Hele 83,5% af personer i 50'erne havde knoglenydannelse (osteofytter) i nakkehvirvlerne. Forfatterne konkluderede, at disse fund i høj grad er et udtryk for normal aldring frem for en sygdomstilstand.

Det store systematiske review af Brinjikji et al. (AJNR, 2015), der dækkede over 3.000 smertefrie personer, viste det samme mønster for hele rygsøjlen inklusiv nakken: diskusdegeneration, diskushøjdetab og osteofytter steg alle markant med alderen hos folk uden nogen smerter overhovedet.

Piskesmæld er et godt eksempel på, hvor svært det er at koble nakkesymptomer til strukturelle fund. Forskning viser, at det i mange tilfælde er vanskeligt at påvise en vævsskade på scanning, selv umiddelbart efter ulykken. Jo længere tid symptomerne varer, desto svagere er koblingen til den initiale vævsskade – og desto vigtigere bliver psykologiske faktorer som frygt, forventninger og katastrofetanker for opretholdelsen af smerterne.

Hvad betyder det for dig som patient?

Modtager du et skanningssvar med mange fund, er budskabet dette:

  1. Fund på en skanning er ikke automatisk årsagen til dine smerter. De fleste fund er aldersrelaterede og ses ligeså hyppigt hos mennesker uden smerter.
  2. Du behøver ikke "reparere" anatomien for at blive smertefri. Træning og aktiv rehabilitering er i de fleste tilfælde mindst lige så effektiv som operation – og uden risiko for komplikationer.
  3. Smerter er multifaktorielle. En god behandling tager højde for hele din situation – ikke kun det, der ses på en scanning.
  4. Ord og diagnoser har magt. En bekymrende diagnose kan i sig selv bidrage til mere smerte og undgåelsesadfærd. At forstå hvad dit skanningssvar faktisk betyder, er i sig selv en del af behandlingen.

Usikker på hvad dit scanningssvar betyder for dig?

Denne artikel er skrevet på baggrund af aktuel forskning og min kliniske erfaring som specialiseret fysioterapeut med speciale i muskuloskeletal fysioterapi og smertevidenskab. Artiklen erstatter ikke individuel rådgivning.

Referencer

  1. Brinjikji, W. et al. (2015). Systematic Literature Review of Imaging Features of Spinal Degeneration in Asymptomatic Populations. AJNR Am J Neuroradiol, 36(4), 811–816.
  2. Tonosu, J. et al. (2017). The relationship between findings on magnetic resonance imaging and previous history of low back pain. PLOS ONE, 12(3).
  3. Girish, G. et al. (2011). Ultrasound of the Shoulder: Asymptomatic Findings in Men. American Journal of Roentgenology, 197(4), W713–W719.
  4. Minagawa, H. et al. (2013). Prevalence of symptomatic and asymptomatic rotator cuff tears in the general population. Journal of Orthopaedics, 10(1), 8–12.
  5. Connor, P.M. et al. (2003). Magnetic resonance imaging of the asymptomatic shoulder of overhead athletes. American Journal of Sports Medicine, 31(5), 724–727.
  6. Paavola, M. et al. (2021). Subacromial decompression versus diagnostic arthroscopy for shoulder impingement: randomised, placebo surgery controlled clinical trial. British Journal of Sports Medicine, 55(2), 99–107.
  7. Subhawong, T.K. et al. (2020). Prevalence of abnormal findings in 230 knees of asymptomatic adults using 3.0 T MRI. Skeletal Radiology, 49(9), 1423–1432.
  8. Englund, M. et al. (2008). Incidental Meniscal Findings on Knee MRI in Middle-Aged and Elderly Persons. New England Journal of Medicine, 359(11), 1108–1115.
  9. Tao, Y. et al. (2021). Radiographic cervical spine degenerative findings: a study on a large population from age 18 to 97 years. European Spine Journal, 30(2), 431–443.