SPORTSSKADER
IDRÆTSSKADER
GENOPTRÆNING
Genoptræning / gradueret eksponering: Principperne for genoptræning efter skade eller smerter
Denne artikel er skrevet på baggrund af aktuel forskning og min kliniske erfaring som specialiseret fysioterapeut med speciale i sports- og muskuloskeletal fysioterapi og smertevidenskab. Artiklen erstatter ikke individuel rådgivning.
Formålet med artiklen er, at de mennesker jeg ser i klinikken har et sted mellem vores besøg at gå ind og opfriske den viden, som jeg har gennemgået i klinikken. Jeg er fuld bevidst om, at der kan være mange informationer, og man husker ikke alt - derfor har jeg skrevet denne artikel, som gennemgår de principper til genoptræning og gradueret eksponering, som jeg benytter i min kliniske praksis ved Smerte- & Sportsfysio Aalborg - Hasseris.

Christoffer Lund
Aut. fysioterapeut, B.PT, CMP. med +12 års klinisk erfaring.
Klinisk ekspert i muskuloskeletal- og sportsfysioterapi.
Specialist i løbeskader og performance optimering.
Behandlingen / genoptræningens 3 faser
Uanset om du har en skade eller langvarige smerter, gennemgår de fleste forløb disse tre vigtige faser.
Ro / "Calm shit down"-fasen
Fokus er på at skabe ro i kroppen, så vi får styr på vævsheling og inflammation (jf. afsnit 3).
Er nervesystemet blevet overfølsomt, arbejdes der målrettet med at dæmpe det, så bevægelse igen kan opleves trygt.
Målet i denne fase er at skabe de bedst mulige betingelser for heling og smertelindring.
Tilpasningsfasen
Belastningen øges gradvist og kontrolleret, så vævets faktiske tolerance kan afdækkes.
Her findes balancen mellem aktivitet og restitution - nok til at udfordre kroppen, uden at den overbelastes.
Denne fase danner selve overgangen fra ro til reel belastning.
Opbygningsfasen
Med udgangspunkt i evidensbaserede træningsprincipper (jf. afsnit 1 og 4) opbygges styrke og kapacitet målrettet.
Et sensitivt nervesystem trænes gennem gradueret eksponering, så bevægelse gradvist genopleves som sikkert (jf. afsnit 6).
Resultatet er øget funktion, styrke og tillid til kroppen i hverdagen og sporten.
God behandling handler ikke kun om smertelindring - men om at hjælpe dig sikkert fra smerte til styrke.
Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Vælg det der passer bedst.
Få hjælp til dine smerter & skader
Klinikken tilbyder hjælp til dig, der døjer med smerter eller skadesproblematikker i nedenstående regioner.
Afsnit 1: Basal viden
Superkompensationsmodellen
Fysiologisk tilpasning efter træningsbelastning
Superkompensationsmodellen beskriver, hvordan kroppen tilpasser sig træningsbelastning over tid. Når vævet udsættes for en belastning, forstyrres den fysiologiske ligevægt (homeostasen), og præstationsniveauet falder midlertidigt - kroppen er i en nedbrudt tilstand. I den efterfølgende restitutionsperiode arbejder kroppen på at genoprette ligevægten, og hvis restitutionen er tilstrækkelig, vil kroppen ikke blot vende tilbage til udgangsniveauet, men overkompensere en smule ud over dette - den bliver med andre ord "stærkere", end den var før belastningen. Dette kaldes superkompensation.
Rammer det næste træningsstimulus, mens kroppen stadig befinder sig i dette forbedrede vindue, bygges der videre på fremgangen. Rammer belastningen for sent - efter at kroppen er faldet tilbage til udgangsniveauet - går den opnåede gevinst tabt, og man starter reelt forfra.
* Homeostase: kroppens evne til at holde sig i indre ligevægt.
01 - Træning
Træningsstimulus skaber mikroskader på kroppen.
02 - Nedbrydning
Præstationsniveauet falder akut under udgangsniveauet, mens kroppen registrerer belastningen.
03 - Restitution
Kroppen genopbygger sig selv gennem restitution, så den er klar til ny belastning.
04 - Superkompensation
Kroppen genopbygger sig nu "stærkere" over udgangsniveauet som beskyttelse mod fremtidig belastning.
Fremgang = træning x restitution
Gentagne cyklusser - progressiv træning
Ved at have en tilpas frekvens af træningsbelastning og den rette belastning kan vi over tid øge vores præstationsevne i forhold til det væv, vi træner/belaster.
Hvad sker der, hvis vi stopper helt?
Total pause fra træning - fx ved smerter - set i forhold til superkompensationsmodellen
Total stilstand er sjældent den rigtige løsning ved smerte. Uden stimulus falder kapaciteten (styrke, kondition, vævstolerance) gradvist under udgangsniveauet - kroppen dekonditioneres. Det betyder, at man ofte er svagere, når man vender tilbage, end da man stoppede, hvilket kan øge risikoen for nye smerter eller skader. Målet er som regel at finde et niveau af belastning, kroppen kan tåle, og justere derfra - ikke at fjerne belastning helt.
Afsnit 2: Vævstilpasning
Forskelligt væv har forskellige tilpasningstider
Samme superkompensationsprincip - men med meget forskellig tidshorisont afhængig af vævstype
3-6 uger
8-12 uger
10-12 uger
6 mdr-1 år (25-50 uger)
Måneder - flere år
* Illustrativ sammenligning baseret på tilpasningstider af forskelligt type væv - den reelle tilpasningshastighed varierer med belastningstype, alder, restitutionsevne og udgangskapacitet etc.
Kroppens forskellige vævstyper har forskellig blodforsyning, og da det (primært) er gennem blodet, at vævet modtager næring, er det afgørende for tilpasningshastigheden: væv med god blodforsyning tilpasser sig hurtigere til belastning end væv med dårligere blodforsyning.
Sener, bindevæv og brusk har relativt ringe blodforsyning, hvilket betyder, at denne type væv er længere tid om at tilpasse sig belastning.
Genoptræning bør derfor altid tage udgangspunkt i det væv, der responderer langsomst på belastning.
Afsnit 3: Vævshelingsfaser
De tre faser i vævsheling
Efter en skade gennemgår vævet tre overlappende faser - og belastningen bør tilpasses hver fase
Faserne overlapper hinanden og har ikke skarpe overgange - varigheden varierer desuden med vævstype (jf. afsnit 2) samt individuelle faktorer som alder, sundhedstilstand og skadens omfang.
* Illustrativ tidslinje - reelle tidsrammer varierer betydeligt med vævstype og individuelle faktorer.
Inflammation
Kroppens akutte forsvarsreaktion: hævelse, varme og smerte, mens vævet rydder op og forbereder reparation. Belastning bør her være skånsom og smertestyret - fuldstændig immobilisering bør dog undgås.
Proliferation
Nyt væv dannes. Kontrolleret, gradvist stigende belastning hjælper det nye væv med at opbygge styrke og orientere sig hensigtsmæssigt.
Remodellering
Vævet modnes og tilpasser sig gradvist til de belastninger, det udsættes for. Her introduceres funktionel og sportsspecifik belastning gradvist, jf. de vævsspecifikke tidsrammer i afsnit 2.
Afsnit 4: Samlet belastning
Belastningsdosering
Den samlede træningsbelastning styres af tre grundlæggende variable - og alle tre påvirker, om og hvordan superkompensation finder sted
Når vi taler om belastning, er der grundlæggende tre "knapper", vi kan skrue på - det kan betragtes som et stereoanlæg, hvor frekvens, mængde/duration og intensitet hver især har deres egen indstilling. Den samlede belastning er summen af, hvordan disse tre knapper er skruet i forhold til hinanden.
Ved implementering eller optrapning af træning bør man altid prioritere i denne rækkefølge: 1. Frekvens → 2. Mængde/varighed → 3. Intensitet.
Intensitet og varighed stiller naturligt større krav til vævets kapacitet end frekvens. Derfor vil man typisk - i opstarten af genoptræning eller ved optrapning af træning/sport - prioritere de tre variable i denne rækkefølge:
Frekvens
Op til ønsket/optimal frekvens
Varighed / mængde
Sæt × reps, ved let/kontrolleret intensitet
Intensitet
Introduceres sidst
Overordnet forsøger man at skrue på én knap ad gangen - det gør det lettere at identificere, hvor det går galt, hvis fremgangen udebliver eller der opstår opblusning i smerter.
Eksempel: For lav frekvens
Rammer belastningen for sjældent, når kroppen tilbage til udgangsniveau før næste stimulus - og fremgangen udebliver
Eksempel: Høj duration eller intensitet
Et træningspas med markant højere varighed eller intensitet end vævet er vant til koster et større fald og risikerer at overskride vævets belastningstolerance - hvorved der kan opstå et tilbagefald pga. overbelastning af vævet
Vævets tolerancegrænse er ikke en fast størrelse - den flytter sig løbende og påvirkes af flere faktorer ud over selve træningsbelastningen:
Restitution
Utilstrækkelig restitution reducerer den kapacitet, vævet har tilbage til at tåle den næste belastning.
Søvn
Dårlig eller for lidt søvn nedsætter vævets reparationsevne og sænker dermed tolerancegrænsen.
Kost
Utilstrækkeligt energi- eller proteinindtag begrænser vævets evne til at reparere og tilpasse sig.
Stress
Forhøjet psykisk eller fysisk stress belaster kroppens samlede kapacitet og sænker tolerancen.
Det betyder, at samme træningsbelastning kan opleves som veloverkommelig én dag og overbelastende en anden - afhængigt af, hvordan disse faktorer spiller ind på det pågældende tidspunkt.
Afsnit 5: Smerte og selvmonitorering
Smerte er ikke lig vævsskade
Smerte er kroppens beskyttende alarm - ikke et direkte mål for, hvor meget vævet er skadet
Smerte er en output fra nervesystemet, der opstår, når hjernen vurderer, at en situation kræver beskyttelse - ikke et direkte "mål" for skade i vævet. Man kan opleve smerte uden vævsskade (fx når man nærmer sig en oplevet tolerancegrænse), og omvendt kan der forekomme vævsskade uden smerte.
Let til moderat smerte under eller efter træning er derfor ikke automatisk ensbetydende med skade - det kan være en normal del af tilpasningsprocessen, på samme måde som ømhed (DOMS) efter en ny type belastning. Det afgørende er, hvor meget smerten fylder, og hvordan den udvikler sig over de følgende timer og dage.
Selvmonitorering under træning
En simpel smerte-skala kan bruges til at vurdere, om et træningspas er inden for vævets tolerance - det er dog vigtigt, at man sammen med mig vurderer, om denne rød, gul, grøn-skala er det rette for dig, da den i nogle tilfælde kan have en negativ indvirkning eller bidrage til at sænke fremgangen.
0-3 · Grøn
Træningen kan fortsætte og evt. progredieres som planlagt.
4-5 · Gul
Acceptabelt, men hold belastningen stabil - undgå at øge yderligere denne gang.
6-10 · Rød
Reducér belastningen eller stop - smerten er over det, vævet aktuelt kan tåle.
Denne skala er ikke en universel tilgang til genoptræning/gradueret eksponering, men et værktøj, der skal bruges klogt - vigtigst af alt til at monitorere smerteresponsen dagen efter en belastning.
Tommelfingerregel: smerten bør ikke være forværret næste morgen sammenlignet med dagen før. Er den det (👎), har belastningen været for høj i forhold til vævets aktuelle tolerance.
* Hvis smerterne tager mere end 24 timer om at falde til ro/baseline, bør belastningen justeres i samarbejde med mig.
Nogle er hurtige til at gå i panik, hvis smerterne er værre end forventet dagen efter et enkelt træningspas. Én dårlig reaktion er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med reel overbelastning - det kan skyldes andre forhold på netop den dag (jf. faktorerne i afsnit 4, fx søvn, stress eller restitution). Det kan derfor være hensigtsmæssigt at gentage samme eller et tilsvarende træningspas nogle dage senere for at se, om reaktionen gentager sig, før man konkluderer, at belastningen skal justeres ned.
* Modellen viser princippet - den konkrete belastning og eventuel nedjustering aftales altid individuelt med din fysioterapeut.
Man kan sammenligne det med at følge en aktiekurs og forsøge at finde en forklaring på, hvorfor kursen er steget eller faldet hver eneste dag. Det kan man godt forsøge sig med, men i mange tilfælde er det spildte ressourcer - de daglige udsving fortæller ofte meget lidt i sig selv. Det, der er interessant, er tendensen over lidt længere tid.
Justerer man hver gang, der sker en lille opblusning i smerter, kan det potentielt over tid have negative konsekvenser rent psykologisk ved at skabe "negative forventninger til belastning", hvilket i yderste konsekvens kan have vidtrækkende konsekvenser for dit funktions- og smerteniveau - det psykologiske aspekt går vi mere i dybden med i et senere afsnit om psykologiske faktorer.
* De grå udsving kunne svare til dag-til-dag-variation i smerte, ligesom en akties daglige kurs. Den grønne linje - den samlede tendens over uger - er det, der reelt fortæller noget om, hvordan belastningen håndteres.
Ikke alle scenarier falder entydigt inden for disse kategorier - det er derfor altid en samlet, individuel vurdering, som bedst foretages i samarbejde med mig.
Skema til smertemonitorering
Skemaet kan bruges som hjælp til over tid at monitorere, hvordan smerterne reagerer på belastning/træning
| Dato | Træning | Smerte samme dag (0-10) |
Smerte næste morgen (0-10) |
Kommentar |
|---|---|---|---|---|
| 12/3 | Løb, 8 km | 4 | 2 | Lidt øm i knæet, bedre næste dag |
Eksempel på udfyldt række
NRS-skala (0-10)
Tager smerten mere end 24 timer om at falde til ro, så kontakt mig.
Afsnit 6: Gradueret eksponering
Vejen tilbage til fuld aktivitet
Retur til sport eller hverdagsaktivitet sker bedst i tydeligt definerede trin - hvor hvert niveau låses op af opfyldte kriterier, ikke af kalendertid alene
Symptomkontrol
Smertefri i hverdagen, normal bevægelighed
Genopbygning af kapacitet
Kontrolleret styrke- og konditionstræning
Sportsspecifik træning
Øget kompleksitet, hastighed, retningsskift
Fuld deltagelse
Ukontrollerede omgivelser, fuld belastning
Progression mellem trinene bør styres af opfyldte kriterier - ikke af, hvor lang tid der er gået. Eksempler på kriterier: ingen forværring af smerte 24 timer efter belastning (jf. afsnit 5), symmetri sammenlignet med raske side, og bestået relevante funktionelle tests for den pågældende aktivitet.
Usikker på hvordan du bliver smerte- eller skadesfri?
Hos Smerte- & SportsFysio i Aalborg · Hasseris tilbyder jeg specialiseret udredning og behandling af smerter og sportsskader.
Book en tid, så gennemgår vi din situation og finder den rette vej frem – sammen.
Klinisk specialist i smerter og sport
Klinikken Smerte- & Sportsfysio drives af autoriseret fysioterapeut og klinisk ekspert Christoffer Lund, der med over 12 års klinisk erfaring, samt anerkendt efteruddannelse er specialiseret indenfor smerter og sport.
Om Klinikken
Smerte- & Sportsfysio er en moderne fysioterapeutisk specialklinik målrettet mennesker med smerter i bevægeapparatet, skader opstået i forbindelse med dagligdagsaktiviteter, arbejde og/eller sport samt sted for performance optimering.
Klinikken er åbnet i 2026.
Klinikken er beliggende i Hasseris Bymidte 3., 1. sal., 9000 Aalborg i sundhedshuset lige ved siden af [Hasseris bibliotek], hvor jeg deler klinikfællesskab med psykologer, bækkenfysioterapeut m.fl.
Der er gratis Parking (optil 2 timer) lige ved klinikken, og elevator til 1.salen.


Denne artikel er skrevet på baggrund af aktuel forskning og min kliniske erfaring som specialiseret fysioterapeut med speciale i sports- og muskuloskeletal fysioterapi og smertevidenskab. Artiklen erstatter ikke individuel rådgivning.
Referencer
- Zatsiorsky VM, Kraemer WJ. Science and Practice of Strength Training. 2. udg. Champaign (IL): Human Kinetics; 2006.
- Selye H. A syndrome produced by diverse nocuous agents. Nature. 1936;138:32.
- Meeusen R, Duclos M, Foster C, et al. Prevention, diagnosis, and treatment of the overtraining syndrome: joint consensus statement of the European College of Sport Science and the American College of Sports Medicine. Med Sci Sports Exerc. 2013;45(1):186-205.
- Kjaer M. Role of extracellular matrix in adaptation of tendon and skeletal muscle to mechanical loading. Physiol Rev. 2004;84(2):649-698.
- Magnusson SP, Langberg H, Kjaer M. The pathogenesis of tendinopathy: balancing the response to loading. Nat Rev Rheumatol. 2010;6(5):262-268.
- Bohm S, Mersmann F, Arampatzis A. Human tendon adaptation in response to mechanical loading: a systematic review and meta-analysis of exercise intervention studies on healthy adults. Sports Med Open. 2015;1(1):7.
- Houglum PA. Therapeutic Exercise for Musculoskeletal Injuries. 4. udg. Champaign (IL): Human Kinetics; 2016.
- Gabbett TJ. The training-injury prevention paradox: should athletes be training smarter and harder? Br J Sports Med. 2016;50(5):273-280.
- Cook JL, Purdam CR. Is tendon pathology a continuum? A pathology model to explain the clinical presentation of load-induced tendinopathy. Br J Sports Med. 2009;43(6):409-416.
- Walsh NP, Halson SL, Sargent C, et al. Sleep and the athlete: narrative review and 2021 expert consensus recommendations. Br J Sports Med. 2021;55(7):356-368.
- Milewski MD, Skaggs DL, Bishop GA, et al. Chronic lack of sleep is associated with increased sports injuries in adolescent athletes. J Pediatr Orthop. 2014;34(2):129-133.
- Williams JM, Andersen MB. Psychosocial antecedents of sport injury: review and critique of the stress and injury model. J Appl Sport Psychol. 1998;10(1):5-25.
- Seiler S. What is best practice for training intensity and duration distribution in endurance athletes? Int J Sports Physiol Perform. 2010;5(3):276-291.
- Moseley GL. Reconceptualising pain according to modern pain science. Phys Ther Rev. 2007;12(3):169-178.
- Moseley GL, Butler DS. Fifteen years of explaining pain: the past, present, and future. J Pain. 2015;16(9):807-813.
- Brinjikji W, Luetmer PH, Comstock B, et al. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. AJNR Am J Neuroradiol. 2015;36(4):811-816.
- Brinjikji W, Diehn FE, Jarvik JG, et al. MRI findings of disc degeneration are more prevalent in adults with low back pain than in asymptomatic controls: a systematic review and meta-analysis. AJNR Am J Neuroradiol. 2015;36(12):2394-2399.
- Silbernagel KG, Thomee R, Eriksson BI, Karlsson J. Continued sports activity, using a pain-monitoring model, during rehabilitation in patients with Achilles tendinopathy: a randomized controlled study. Am J Sports Med. 2007;35(6):897-906.
- Hjermstad MJ, Fayers PM, Haugen DF, et al. Studies comparing numerical rating scales, verbal rating scales, and visual analogue scales for assessment of pain intensity in adults: a systematic literature review. J Pain Symptom Manage. 2011;41(6):1073-1093.
- Farrar JT, Young JP Jr, LaMoreaux L, Werth JL, Poole RM. Clinical importance of changes in chronic pain intensity measured on an 11-point numerical pain rating scale. Pain. 2001;94(2):149-158.
- Ardern CL, Glasgow P, Schneiders A, et al. 2016 Consensus statement on return to sport from the First World Congress in Sports Physical Therapy, Bern. Br J Sports Med. 2016;50(14):853-864.
- Vlaeyen JWS, de Jong J, Geilen M, Heuts PHTG, van Breukelen G. Graded exposure in vivo in the treatment of pain-related fear: a replicated single-case experimental design in four patients with chronic low back pain. Behav Res Ther. 2001;39(2):151-166.
- Vlaeyen JWS, Linton SJ. Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: a state of the art. Pain. 2000;85(3):317-332.
- Vlaeyen JWS, Crombez G, Linton SJ. The fear-avoidance model of pain. Pain. 2016;157(8):1588-1589.
- Engel GL. The need for a new medical model: a challenge for biomedicine. Science. 1977;196(4286):129-136.
